Starmer snakker om tropper i Ukraine, men »det britiske forsvar er i knæ«, siger ekspert

»Gennem styrke skaber vi fred,« skriver Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, i et indlæg i The Telegraph. Her åbner Labour-lederen for, at han og Storbritannien er »klar og villig« til at sende fredsbevarende styrker til Ukraine. Sara Hagemann, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, beskriver, at det taler ind i den nye situation, Europa står i. »Situationen har ændret sig radikalt i verden og i Europa. Der bliver hele tiden rykket i forholdene mellem USA og Europa.« »Jeg læser Starmer-artiklen som en klar besked om, at Storbritannien vil spille en vigtig rolle i de forhold. Det er en stærk udmelding,« siger Sara Hagemann. Europæisk oprustning I indlægget beskriver Starmer, at de europæiske lande skal opruste militært og investere mere. Han giver USA ret i, at for mange europæiske lande har slækket på forsvarsinvesteringerne, og at vi skal kunne klare os selv i højere grad. Men han skriver samtidig, at USA fortsat skal spille en rolle. Ifølge Sara Hagemann taler Starmers udmelding ind i de krav, som USA stiller Europa. »Situationen er ny, men det er samtidig en anerkendelse af, at USA beder Europa – og i mange år har bedt Europa – om at spille en større og stærkere rolle i forsvarspolitik.« Og det er på høje tide, at briterne gør noget ved militæret. Det britiske forsvar er nemlig dalet drastisk i volumen gennem de sidste mange år. »Det britiske forsvar er i knæ. Der har været manglende investeringer, og det bliver en stor prioriteringssag at ændre på dette,« forklarer Sara Hagemann. Storbritanniens forsvarsudsultning Ifølge Sky News har de britiske investeringer i forsvaret været faldende gennem en årrække. I 2023 beskrev det engelske medie, at der mellem 2016 og 2022 havde været et fald på fem procent i antallet af pansrede køretøjer i den britiske hær. Sky News beskrev desuden, at der i samme periode var sket et fald på to procent, når det gælder artilleri, og et fald på hele 24 procent, hvad helikoptere angår. Derudover beskrives det i The Telegraph, at antallet af britiske soldater er nået under 73.000 for første gang siden »napoleonstiden«. Den mangeårige nedprioritering er ligeledes noget, som Sara Hagemann fremhæver. »At opruste et militær, som er blevet nedprioriteret i ikke bare et årti, men over rigtig lang tid, er ikke noget, der kan vende i løbet af en uge.« Den store hovedpine Det bliver altså dyrt, hvis det britiske forsvar skal indhente det forsømte. Og det er ikke et nemt økonomisk puslespil, som Labour-regeringen skal løse. »Den store hovedpine bliver nu, hvor pengene skal komme fra. Pengene til et forsvar, der er klar til den nye situation i Europa,« forklarer Sara Hagemann. I 2024 anslås det, at omkring 14,4 millioner briter levede under fattigdomsgrænsen. Det svarer til lidt over hver femte indbygger. Det bliver altså svært at spare på hjemmefronten, når der skal findes penge til militæret, pointerer Sara Hagemann. »Det bliver et svært budget. Og de får svært ved at tage pengene fra velfærdsområder. Men det er et forsvar, der er i den grad har brug for flere midler.« Stadig en stor militærmagt Selvom det britiske militær er blevet økonomisk udsultet i mange år, er det stadig en af de absolut største militære aktører på det europæiske kontinent. Ifølge Global Firepowers opgørelse for 2025 står de for det sjettestørste militær globalt. Af vestlige lande er det kun USA, der overgår Storbritannien på listen. Derfor fremhæver Sara Hagemann også, at vi ikke må underkende briternes militære egenskaber og deres betydning for sikkerhed i Europa. »Vi skal stadig huske på, at briterne er en af de stærkeste militærmagter i Europa,« siger hun og tilføjer: »Vi skal ikke negligere briternes rolle, selvom deres forsvar ikke har været, som man kunne forvente.« https://www.berlingske.dk/internationalt/starmer-snakker-om-tropper-i-ukraine-men-det-britiske-forsvar-er-i